Bestyrelser.gl er skabt med missionen om at demokratisere rekrutteringen til de statsejede selskaber i Grønland ved hjælp af åbne og transparente rekrutteringsprocesser. God selskabsledelse, med afsæt i den helt rigtige bestyrelse, er en forudsætning for, at de selvstyreejede aktieselskaber drives på en professionel og transparent måde, som minimerer risikoen for økonomiske tab for de vigtigste aktionærer: Den grønlandske befolkning. På denne baggrund er bestyrelser.gl skabt på initiativ af Bestyrelsessekretariatet under Naalakkersuisut i samarbejde med nBoard ApS: Nordens største rekrutteringsplatform for bestyrelser, som varetager den daglige drift af siden. Er du interesseret i at komme i betragtning til en bestyrelsespost og besidder du de rette kompetencer, opfordrer vi dig til at oprette en gratis profil og ansøge de bestyrelsesposter der løbende bliver slået op. Som bestyrelseskandidat vil du både fremgå af databasen på bestyrelser.gl samt på nBoard.dk samt have mulighed for at ansøge bestyrelsesopslag begge steder. Har du spørgsmål? Kontakt os på info@bestyrelser.gl